Grundlagt i september 2021
Egholm Quality Consulting blev grundlagt i september 2021 af ejer Ann-Kathrine Egholm.
Ann-Kathrine er 47 år bor i Svinninge på Vestsjælland og kommer med en bred erfaring inden for pharma, energi, foder, fødevare og medicinsk udstyr.
Ann-Kathrine blev uddannet laborant i slut 90’erne og tilbragte de første år med immunologisk grundforskning, derefter kom en årrække inden for medicinalindustrien hvor primært fokusområde var cellebiologi.
Undervejs kom der eksamen i anvendt matematik og bioorganisk kemi. Det var i disse år at grundstenene blev lagt til en kommende årrække inden for kvalitet. Det var her der blev opbygget et grundigt kendskab til blandt andet GMP, SOP skrivning, afvigelseshåndtering, batch frigivelse og FDA inspektioner.
Efterfølgende kom en årrække inden for energisektoren der omfattede EHS arbejde, samt opbygning og opstart af et anlæg til produktion af 2. generations bioethanol, det var her at HACCP blev en ny kompetence, da rest/biprodukter blev brugt til foder.
Efter 16 år med kittel på blev det i 2013 tid til at skifte laboratoriet ud med et kontor. De første 6 år inden for kvalitet gav et indgående kendskab til alle områder inden for kvalitet i en foderproduktions virksomhed, her i blandt opbygning af HACCP systemer, ISO 9001 og GMP+ (Hollandsk foderstandard). Spidskompetencer der blev opbygget i denne periode, var blandt andet, opbygning og vedligeholdelse af QMS, alle områder inden for leverandørkvalitet, at holde en virksomhed og et system audit parat og ikke mindst personaleledelse.
De seneste år er gået med at erhverve kompetencer inden for ISO 22000, ISO 13485, MDR/IVDR, FDA 21 CFR part 820 og MDSAP. Igennem alle årene har der dog været hovedfokus på opbygning og administration af QMS, leverandørstyring og ledelse, herunder som superbruger af diverse it systemer så som SAP, Documentum, Agile og TrackWise.
Ovenstående erfaring er opnået ved at bestride stillinger som Senior QA Specialist, Senior QA Engineer, QC Team Lead, QMS Manager, Supplier Quality Manager og Head of QA.
Egholm Quality Consulting glæder sig til at hjælpe jeres firma med at nå i mål med jeres kvalitets projekter.
Ann-Kathrine Egholm, direktør.